Du er her: 

Gudstjenester sendes live

Følg med i gudstjenesterne på computer eller mobiltelefon.

I den kommende tid bliver gudstjenesterne fra Engesvang Kirke sendt direkte på kirkens Facebook-side. - Man kan også se det via et vindue nederst på her på forsiden af kirkens hjemmeside www.engesvangkirke.dk.

Efter de nyeste retningslinjer må gudstjenester kun vare 30 minutter, kun kirkesangere må synger, og der kan maksimalt være 17 almindelige kirkegængere i kirken (personale og frivillige tæller ikke med).

Det blev prøvet af søndag 10. januar - og det lykkedes. Og på grundlag af erfaringen besluttede kirkens personale og repræsentanter for menighedsrådet, at det fortsætter indtil videre på den måde suppleret med live-streaming med en enkelt mobiltelefon og en enkelt mikrofon.

Når der er indhøstet flere erfaringer, kan den tekniske kvalitet måske hæves.

Som nævnt må menigheden ikke synge, men til gustjenesterne er der nu tre kirkesangere. Desuden vil der i gudstjenesterne også blive afspillet salmer, der er optaget tidligere. Af hensyn til lysforholdene for video-optagelserne vil salmeteksterne ikke blive vist på skærmen. Menigheden i kirken vil få udleveret et sangark, og salmenumrne vil blive nævnt, så de, der følger med på computer eller mobiltelefon, kan finde salmerne i salmebogen.

Af hensyn til regler om GDPR og ophavsret er der kun tale om en livestreaming, der ikke vil kunne ses forskudt eller på et senere tidspunkt.

Vær opmærksom på, at reglerne for gudstjeneste ofte ændres, så følg med her på www.engesvangkirke.dk

Del dette: