Du er her: 

Kunstner der elsker gennemsigtighed

Karen Kudahl. Privatfoto

Ny udstiller i Engesvang Sognehus er Karen Kudahl fra Silkeborg.

I 90’erne fik hun en arbejdsfri periode, og den benyttede hun til at gå på Kunstskolen i Silkeborg, som i en årrække vart en daghøjskole.

- En ny verden åbnede sig fuld af sansning, farver og linjer. Siden har jeg med stor glæde fulgt kurser på Billedværkstedet og nydt godt af den fælles koncentration og inspiration, som vi deltagere også giver hinanden, siger Karen Kudahl og fortsætter:

- Jeg er altid optaget af at holde øje med bevægelse og relation mellem bølger og blade, skyer på himlen … krukker og kander i vindueskarmen, små brikkers store betydning og lyden af det hele.

Hun maler både akryl og akvarel, som hun siger, at hun blander masser af luft og vand i, for hun elsker gennemsigtighed.

Del dette: