Du er her: 

Sidste morgenstund med Ditte

En af de nyskabelser, Ditte Bruun Laursen har bragt til kirkelivet i Engesvang, er de specielle morgenstund-gudstjenester. Gudstjenester, hvor der serveres kaffe og rundstykker.

Derfor var det også passende, at den sidste gudstjeneste, Ditte Bruun Laursen, holdt i Engesvang, var en morgenstund-gudstjeneste.

Udgangspunktet for den særlige type gudstjeneste er, at mange mennesker sidder derhjemme søndag formiddag med kaffe og rundstykker – og måske lytter til en morgensang i radioen. Det kan man lige så godt gøre i kirken og så få en prædiken og en velsignelse med i købet.

Det er blevet en yderst populær gudstjenesteform i Engesvang. Det vides ikke, om en kommende præst i Engesvang vil følge ideen op. Under alle omstændigheder er der ikke planlagt nogen i de kommende tre måneder, mens det er nabopræster, der på skift holder gudstjenesterne i Engesvang Kirke.

 

Se flere billeder fra den sidste morgenstund i dette album: https://photos.app.goo.gl/jmZY46snA44huhPi8

Del dette: