Du er her: 

Vi skal alle leve med sorgen

Mai-Britt Guldin fortalte først om forskningen indenfor sorg, og bagefter var der hotdog og sodavand. Foto: Hans Jørgen Hansen

Sorg rammes alle af. På et eller andet tidspunkt.

Vi reagerer forskelligt; men det skal tages lige alvorligt, understreger psykolog og forsker ved Aarhus Universitet Mai-Britt Guldin.

Hun fortalte da Engesvang Kirke havde fyraftensforedrag torsdag 17. maj om emnet sorg.

Mai-Britt Guldin er en af de få, der forsker i hvad sorg er, og hvad den gør ved mennesker. 

Netop i disse år er der en større og større forståelse af, hvor meget sorg påvirker mennesker - og dyr for den sags skyld. Det er cirka 20 år siden, man forskellige steder i verden begyndte at forske i sorg, og der fører til, at WHO (FN's sundhedsorganisation) indenfor få uger offentliggør en officiel diagnose på langvarig eller kronisk sorg. Det er noget syv-otte procent rammes af, og som påvirker deres liv. Diagnosen vil dog næppe blive anerkendt af danske myndigheder foreløbigt, fordi det vil have stor indflydelse på hele sundhedsvæsnet.

Mai-Britt Guldin ser både foredele og ulemper ved at man får en officiel diagnose for sorg. Det er godt, at de ramte får anerkendt, at sorg er problemet, og at de derfor ikke skal behandles for depression. Omvendt vil en diagnose måske give et billede af, at sorg kan behandles. Det kan det ikke, men man skal lære at leve med det.

Foredraget var også inde på ændring af sorgkultur fra noget tabubelagt og noget i en lille sluttet kreds til noget der vises på sociale medier og som noget, der vises kollektivt i det offentlige rum som blomsterhav ved kendte menneskers død. Det var et emne, der affødte mange kommentarer, blandt andet i retning af, at vi i dag er tilbøjelige til at gribe fat i den kollektive sorg for at give udløsning for vore egne indestængte følelser af sorg.

Da det var et foredrag, der strakte sig hen over normal spisetid, blev der serveret hotdog og sodavand.

Cirka 25 deltog i arrangementet.

Flere billeder fra arrangementet her

Del dette: