Du er her: 

Åben snak om ensomhed

Astrid Hadberg fortalte levende i Engesvang Sognehus. Foto: Hans Jørgen Hansen

Der blev talt åbent om at være ensom, da Engesvang Kirke og KFUM-Spejderne torsdag aften havde fællesspisning og foredrag med Astrid Hadberg fra tv-serien Alene i Vildmarken.

Udgangspunktet for arrangementet var den landsdækkende kampagne Danmark Spiser Sammen, arrangeret af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Sådan en fællesspisning blev der lavet i sognehuset ved Engesvang Kirke med godt 60 deltagere.

I tillæg havde kirken fået Astrid Hadberg til at komme og holde foredrag. Hun var bedt om at sige noget om, hvordan det var at være alene ude i den nordnorske vildmark i seks uger uden kontakt til andre mennesker. Hun fortalte også levende om sine oplevelser i de seks uger, men opfordringen til at tale i sammenhæng med ensomhedskampagnen, havde også givet hende anledning til at gøre sig tanker om ensomhed.

Blandt andet slog hun fast, at der er forskel på at være alene og at være ensom. Hun havde selv valgt at være alene i vildmarken, og hun havde endda en nødknap, der kunne få hende tilbage blandt andre mennesker i løbet af kort tid. Men mange føler sig ufrivilligt ensomme. Måske endda selvom de har masser af kontakt med andre mennesker.

- Derude gik det op for mig, hvor meget relationer betyder. Jeg kan kun opfordre jer til at glæde jer over de mennesker, I har i jeres liv. Og sig det til dem, hvor meget, det betyder. Den helt store udfordring er, at ensomhed er tabu, og vi tør ikke sige, når vi føler os ensomme, sagde Astrid Hadberg, som bemærkede, at ensomhed er en subjektiv følelse, og at man let kan møde mennesker, som føler sg ensomme, selv om det ikke ser sådan ud.

Astrid Hadberg fortalte og vise billeder og videoklip fra sine seks uger i vildmarken. Hun fortalte om besværlighederne og alle succeserne.

Hun fortalte blandt andet, hvordan det var en befrielse af have uanede mængder af tid. Hun havde hjemmefra lagt planer om at hun ville bruge meget tid på at indrette sin boplads.

- Og det blev mit hjem, og jeg holdt af det. Jeg mærkede, hvordan det primitive liv derude er dejligt. Man slipper fuldstændig for at skulle være perfekt. Jeg kunne godt leve mit liv derude. Jeg skulle bare have mulighed for at få besøg af de mennesker, jeg holder af. Det kan man ikke undvære, sagde Astrid om sine erfaringer alene ude i den store barske natur.

Se flere billeder fra arrangementet her

Del dette: