Du er her: 

Opera i og om kirken

Foto: Tove Moody Henriksen

En sjov og spændende historie kan fortælles med dramatik og sang.

Det oplevede 60 elever fra Engesvang Skoles 6. og 7. årgang, da de fredag 2. marts var til opera i Engesvang Kirke.

Det var operaensemblet Operaen i Midten, der opførte forestillingen ”Er Gud hjemme”.

Fire sangere spillede teater, mens de sang til, og ved orglet sad Lars Fjeldmose, som har skrevet musikken til forestillingen. Teksterne er skrevet af Lars Oluf Larsen, som også har en af rollerne i forestillingen.

Han spiller entreprenøren Per Kash, der øjner muligheder for at kunne ombygge sådan en kirke til en bazar, hvis folk alligevel ikke vil bruge kirken til at tilbede Gud.

Andre kan også se den slags muligheder. En gospelsanger vil lave et koncerthus, og en kok vil lave en sushibar.

Omkring dem vimser kirketjeneren, som til sidst få de tre driftige mænd overbevist om, at de skal bruge deres kræfter på sammen at gå ud i verden og gøre noget godt.

Se flere billeder fra forestillingen

Del dette: