Du er her: 

Konfirmationstøj skal have endnu en fest!

Konfirmation i Engesvang Kirke 7. maj 2017. Foto: Hans Jørgen Hansen

Konfirmationskjoler, habitter, blazere og andet tøj fra sidste års konfirmation kan få sig endnu en fest. Konfirmationstøj kan nemlig genbruges, og alt behøver ikke være splinternyt for at være godt. Og du kan være med til at gøre konfirmationsdagen til en festlig oplevelse for andre.

Kirkerne i Ikast-området vil gerne tilbyde trængte familier mulighed for at købe konfirmationstøj til meget billige penge. Vi tror nemlig, at mange tidligere konfirmander gerne vil give deres konfirmations videre, i stedet for at det skal ligge og samle støv.

Har du brugt konfirmationstøj, du vil give videre til nogle, der ellers vil have svært ved at få råd til pænt tøj til den store dag, kan du aflevere det til:

  • Sognepræst Ditte Bruun Laursen, Aaboesvej 44, Engesvang
  • Kirkens Korshærs genbrug, Strøget 44, Ikast
  • Røde Kors genbrug, Strøet 44, Ikast
  • Diakonpræst Birthe Møberg, tlf. 2334 2790
Del dette: