Indsamling til verdens fattigste

Anden søndag i marts er der hver år indsamling i Engesvang sogn - og resten af landet - indsamling til verdens fattigste.

Vi samler ind til det arbejde Folkekirkens Nødhjælp udfører i nogle af verdens fattigste lande - og med fokus på de fattigste og mest udsatte i samfundet.

Vi har i Engesvang 15 indsamlingruter, vi skal have dækket. Det tager knapt tre timer at gå eller køre (nogle af ruterne er på landet) en rute. Og erfaringen viser, at i gennemsnit er der 1000 kroner i indsamlingsbøssen på hver rute.

Hos os i Engesvang forsøger vi at gøre indsamlingsdagen til en festdag. Ikke mindst for indsamlerne, der mødes til morgenkaffe og pep-talk, inden de skal ud på ruterne. Ofte er der lidt mundgodt til indsamlerne til at tage med på ruten, og i hvert fald er der frokost, når de vender tilbage til sognehuset. Og så er det, at vi skal tælle op, hvad der er i hver enkelt indsamlingsbøsse. Det er altid spændende at se, hvem der har mødt de mest gavmilde Engesvang-borgere.

Meld dig som indsamler til næste indsamling: kontakt Hans Jørgen Hansen (som sidder i Folkekirkens Nødhjælps øverste organ, Rådet): 2257 3280 . hansh (at) skovvandrer.dk