Lucia-engle

Op til jul bliver der i Engesvang Kirke solgt engle. Små smukke engle, lige til at hænge på juletræet.

Og endda engle, der er lavet eksotiske steder i verden som Tanzania og Bangladesh.

Det er engle, som er skaffet til Danmark af Danmission, som samarbejder med kirker rundt om i verden. Engang var det et missionsorganisation,der skulle bringer budskabet om Jesus ud til lande og mennesker, der endnu ikke har hørt om den Gud, der har betydet så meget for os. Nu er Danmissions fokus at samarbejde med kirker i andre lande. Det er et samarbejde, hvor man udveksler erfaringer og inspiration om at være kirke.

Ved at købe engle bidrager vi til det kirkelige arbejde i de lande, hvor englene er produceret, og vi får inspiration fra de kirker til at gøre vores danske kirke mere spændende og vedkommende i vores tid.