Aktuelt

Skærtorsdag i Engesvang Kirke var familiegudstjeneste og stegt lam[mere]


Engesvang Sognehus var fyldt da tidligere bysbørn fortalte om deres hidtil mest udfordrende vandretur[mere]


Menighedsrådet i Engesvang har haft en dag med debat om visioner for de kommende års arbejde I kirken bliver der af og til brugt ord og begreber, som mange mennesker ikke forstår, eller som blive tolket på en anden måde, end de...[mere]


Baggrunden er måske meget mørk, men søndagens indsamling i Engesvang til verdens fattigste blev festlig.Det fortæller indsamlingsleder og menighedsrådsformand Hans Jørgen Hansen.- Musikgruppen ”Et lille Band” havde tilbudt at...[mere]


Man kan ikke stå stille, når der er gospel-musik. Det oplevede alle, der kom i Engesvang Kirke lørdag 4. marts. Både de 26, der havde været med hele dagen til at lære gospel, og de som ud på eftermiddagen mødte op i kirken for...[mere]


I Engesvang Kirke og Sognehus er der i 2017 mulighed for at få oplevelser af høj kvalitet og med indhold, der udfordrer deltagerne. Det fortæller menighedsrådsformand Hans Jørgen Hansen i forbindelse med, at man præsenterer...[mere]


Der blev både sunget og lyttet, da der 17. januar var foredragsaften i Engesvang Sognehus. Salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen fortalte om de tanker, der ligger bag indholdet i nogle af hendes nye salmer. Hun havde...[mere]


Viser 8 til 14 af 15

Forrige

Side 1

Side 2

Side 3

Næste

Velkommen

Engesvang Kirke er sognekirke i Engesvang Sogn, Ikast-Brande Provsti i Viborg Stift under Folkekirken. Et sogn med 2564 folkekirkemedlemmer i det midterste Midtjylland.

Engesvang Kirke ligger i den nordlige del  af Engesvang by. Her er overfor kirken i 2009 bygget en helt ny præstebolig, og ved siden af kirken er der i 2013 bygget et sognehus med undervisnings- og mødelokale samt stort køkken.  De nye lokaler danne ramme om aktiviteter, som kirkens organist, menighedsråd og frivillige i stor udstrækning står bag og bakker op om. Det er blandt andet foredragsarrangementer, fællesspisninger, sangaftener m.v. Et kunstudvalg af frivillige står for kunstudstillinger i sognehuset. Det er menighedsrådet, der arrangerer den årlige udflugt for kirkens frivillige og den årlige kirkevandring til en nabokirke.

Sognehuset danner også ramme om organistens arbejde med et børnekor. I kirken er der tilbud om babysalmesalmesang.

Engesvang Sogn ligger i Ikast-Brande provsti, hvor der er  et godt samarbejde med præsterne i Bording-Christianshede og i Ikast. Desuden er der samarbejde over stiftsgrænsen til Funder og Kragelund sogne i Silkeborg Kommune; således er der tradition for årlige fælles friluftsgudstjenester for de tre sogne, der ligger omkring Bølling Sø.

Ifølge kirketællingerne var der i sidst offentliggjorte periode i gennemsnit 52,2 deltagere i 125 gudstjenester og kirkelige handlinger. Højmesserne har et jævnt besøgstal med en mindre gruppe helt faste kirkegængere. Desuden er der velbesøgte gudstjenester for børnefamilier med efterfølgende fællesspisning.

Engesvang er ikke specielt præget af kirkelige retninger, men sognet består dels af gammel hedeegn præget af den indremissionske vækkelse og dels af Engesvang by præget af tørvearbejder-kulturen. I dag er det mest kendetegnende, at befolkningen ikke er bange for selv at tage fat om egne forhold, hvilket også kan ses af de mange foreninger, som sognet har.

I kirken kommer det blandt andet til udtryk ved, at menighedsrådet er åbent overfor at prøve nyt. Som led i processen med at finde ny præst holdt menighedsrådet et visionsmøde med cirka 50 deltagere fra sognet,  som satte stikord på, hvad de ønsker sig af kirkelivet i fremtiden.